De sidste mange år har været en ensom færd, hvor jeg har forsøgt at henvende mig til de forskellige respektive myndigheder og ministerier med min sag. Desværre har ingen statsinstitution ville røre ved min sag og Institut for Menneskerettigheder anbefalede mig, at gå gennem de sociale medier, da de åbenbart kun er beskæftiget med voksenmobning og diskrimination på arbejdspladsen deslige – og ikke tager sig af crimes against humanity.
Så det er det, jeg har gjort og det er også der, de største sprækker i den mur af uvidenhed, der har været imellem mig og omverden, er begyndt at vise sig.
Senest har Elana Freeland fået nogle af de fotos/dokumentation jeg har indsamlet gennem årene for at trykke dem i hendes seneste oplag, hvilket siger noget om situationen i Danmark, når amerikanske forfattere, der har skrevet om disse skjulte teknologier (nanotech, chemtrails, frekvensteknologier og morgellons) i årtier, begynder at bruge min dokumentation.
Men Elana er ikke den eneste, der begynder at reagere på mit vidnesbyrd. Jeg har fået vidneerklæringer og flere tilkendegivelser fra folk, der er opmærksomme på min sag, herunder Preben Kastrup fra Nejtil5G.
De eneste, der ikke ønsker at røre ved min sag er den lovgivende, dømmende og udøvende magt foruden den fjerde statsmagt, men de kan nå det endnu.
Min case er ikke enestående. Den er et eksempel på, de lovløse tilstande, der hersker i Danmark – som, baseret på de sidste 6 år, må siges at være hårdt ramt af denne lovløshed og det bliver kun værre når folk vender det blinde øje til.
The Art of Destruction 